Luft-til-vand varmepumpe

Vi finder den bedste
løsning til dig og dit behov

– vi er med dig hele vejen

Få et gratis tilbud

BLiv ringet op

    Få en luft til vand varmepumpe i Odense eller et andet sted på Fyn

    Hvis du ikke har fjernvarme, eller pladsen til at grave jordslanger ned i din have, så er en luft til vand varmepumpe et godt alternativ.

    Måden en luft til vand varmepumpe fungerer på, er ved at bruge luften der er udendørs til, at lave varmt vand der så løber ind i radiatoren eller gulvvarmen . Princippet er egentlig det samme som en jord til vand varmepumpe, varmen kommer bare fra luften i stedet for jorden.

    Har du et gammelt oliefyr eller gasfyr som skal udskiftes, så kan du spare op til halvdelen af din varmeudgift med en varmepumpe.

    Vi er også behjælpelige med luft til luft varmepumper.

    Hvornår skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?

    Hvilke fordele er der ved en
    luft til vand-varmepumpe?

    • Reducerede varmeudgifter ved skifte fra olie eller naturgas
    • Slut med at tænke på olietank og oliefyr
    • Høj driftsikkerhed
    • Nem betjening
    • Ingen lugtgener i fyrrum
    • Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme
    • Man kan tage på ferie når det er frostvejr uden at frygte for anlægget
    • Anlægget skal ikke rengøres som fx. et pillefyr

    Energilån

    Vi har valgt Servicefinans som samarbejdspartner. Du kan fx. låne til et nyt varmeanlæg hvis det gamle er nedslidt, men de låner også beløb ud til mindre projekter som fx. ny energirigtig LED belysning, RADON bekæmpelse og affugtning af din kælder med SolarVenti.

    Læs mere her

     

    Panasonic Propartner på Fyn

    Vantinge  Klimainstallation er godkendt Panasonic ProPartner på Fyn.

    LG forhandler på Fyn

    Vantinge Klimainstallation er godkendt LG forhandler på Fyn. Find LG garantiforhold ( 5år), produkter brugermanualer her.

    Køb luft til vand varmepumpe her – professionelt salg af varmepumper på Fyn

    Køb en energieffektiv luft til vand varmepumpe og spar penge på din varmeregning. Pumpen kan levere tilstrækkelig nok varme til din bolig hele året, selv når der er frostgrader.

    Hos Vantinge Klimainstallation tilbyder vi professionel og personlig vejledning i hele processen. Vi hjælper dig med et anlæg, der er 100% tilpasset dine behov.

    Det er muligt at søge tilskud fra staten til omlægning fra fx. olie- eller gasfyr til en varmepumpe. For 2023 har staten afsat 224 mio. kr. Det vil sige, at du kan søge tilskuddet og få 17.000 kr. uanset din boligs størrelse eller energiklasse.
    Sørg for at søge dette tilskud inden du køber eller underskriver en aftale om en varmepumpe.

    Montering og installation af varmepumpe – luft til vand varmepumpe til en god pris inkl. montering

    Hos os får du én løsning fra én leverandør, hvor du kan være helt sikker på, at varmepumpen bliver installeret og monteret professionelt og korrekt. Hos Vantinge Klimainstallation har vi mange års erfaring med både salg og installation af luft til vand varmepumper. Vi sørger altid for, at vores kunder får den bedste og mest effektive løsning til deres bolig. Vi tilbyder vores varmepumper til en god pris inklusiv montering. Så behøver du ikke at bekymre dig om uforudsigelige ekstra regninger.

    Prisen afhænger af dens effekt og omfanget af installationen og monteringen af pumpen. Vores pris for det hele, alt inkluderet, ligger normalt i et prisleje mellem 90-130.000 kr.

    Varmepumpe service – Vi tilbyder periodisk eftersyn samt serviceaftaler og reparation af varmepumper

    Når du køber en varmepumpe igennem os, tilbyder vi en serviceaftale, som giver dig tryghed. Vores varmepumpe service sikrer, at din varmepumpe altid er i topform, så din bolig er varm året rundt.

    Vi tilbyder periodisk eftersyn af din varmepumpe, samt service og reparation af varmepumper. Dette er for at sikre, at du undgår unødvendige nedbrud eller fejl på pumpen. Vores erfarne teknikere står altid klar, hvis der skulle opstå et problem med din varmepumpe.

    FAQ – Ofte stillede spørgsmål

    Dit afsnit går her

    Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

    Hvordan fungerer en luft til vand-varmepumpe?

    En luft til vand-varmepumpe udnytter varmeenergien i luften, og den kan levere tilstrækkelig varme til din bolig året rundt, også når der er frostgrader i luften.
    Varmepumpen sidder i en ca. 1 meter høj og bred boks (kan variere noget) placeret uden for dit hus. En ventilator trækker udeluften forbi en varmeveksler. Her overføres varmen i luften til et kølemiddel, og ved hjælp af en kompressor i varmepumpen hæves trykket og derved temperaturen i kølemidlet.
    Det er samme princip som i et køleskab, hvor varmen trækkes ud af luften inde i køleskabet og afgives på bagsiden.
    Det opvarmede kølemiddel ledes via et rør ind til husets varmtvandsbeholder, hvor kølemidlet opvarmer vandet og derefter løber afkølet tilbage til varmepumpen, hvor det på ny opvarmes.
    Inde i huset består anlægget som regel af en lille “indedel” med styreelektronik. Der findes varmepumpemodeller, hvor kompressoren er placeret i indedelen i stedet for i udedelen.
    Varmepumpen skal have strøm for at fungere, men en luft til vand-varmepumpe leverer typisk ca. 3 kilowatt varmeenergi for hver kilowatt el, den forbruger. Derfor er varmepumpen økonomisk attraktiv.
    I meget kolde perioder (under -15 grader), eller hvis flere af husets beboere bruger meget varmt vand samtidig, kan det knibe med at holde temperaturen oppe. Derfor vil man for at sikre varmt vand ved spidsbelastninger normalt have en elpatron monteret i varmtvandsbeholderen.

    Hvad koster en luft- til vand varmepumpe?

    En luft til vand-varmepumpes samlede pris afhænger af varmepumpens effekt og installationens omfang men en varmepumpe incl alt ligger i prislejet imellem
    83-125.000 kr.

    Hvor meget sparer du med en luft til vand-varmepumpe?

    I et mellemstort hus på 130 kvadratmeter med fire beboere ligger den årlige udgift for en luft til vand-varmepumpe på godt 12.000 kr. (el og service). Tilsvarende vil et nyt oliefyr koste knap 22.000 kr. årligt (fyringsolie og service).
    Dette eksempel er udarbejdet af Teknologisk Institut for Energistyrelsen (Energispare
    bolig.dk), og her er der en merinvestering på 55.000 kr. ved at købe en luft til vand-varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr. Det betyder, at der vil gå seks år, før merinvesteringen er hentet hjem. Men varmepumpen holder typisk i ca. 15-20 år.
    Jo større huset er, des mere sparer du med en luft til vand-varmepumpe, og jo hurtigere er merinvesteringen hentet hjem.

    Hvad kan man få i tilskud?

    Fra Statens bygningspulje kan man søge tilskud til omlægning fra fx. olie eller gas til varmepumpe. For 2023 er afsat 224 mio kr. Tilskuddet udgøre 17.000,- kr uanset boligens størrelse eller energiklasse.

    Er man kunde i Totalkredit og vil skifte fra oliefyr til varmepumpe, så kan man yderligere søge om et ekstra tilskud på 10.000,- kr. Læs mere om det her.

    Har man gasfyr så kan man søge statens afkoblingsordning til at blive afkoblet gasnettet. Dette tilskud udgøre pt. 8.000,- kr. Se mere om det her.

    Hvordan søger man tilskud?*

    For at kunne få tilskud er det vigtigt, at du IKKE køber / underskriver aftale om en varmepumpe eller sætter håndværkere i gang, før du har fået besked om, at du har fået tilskud.

    1. Det er dig selv (boligejeren), der skal ansøge om tilskuddet.
    2. Find dokumenter frem inden du starter på ansøgningen:
      1. – Dit NemID
      2. – Hav følgende klar indscannet og gemt på din pc i pdf format:
        1. Dokumentation for ejerskab, f.eks. fra tinglysning.dk (OBS du skal logge ind med NEM ID)
          1. Bygningen, som tilskuddet søges til, skal i BBR-registreret være registreret som helårsbeboelse – så du kan altså ikke søge til sommerhuset i Bygningspuljen.
    3. Log ind og udfyld ansøgningen online –> Orienter dig i ansøgervejledningen, og udfyld ansøgningen i ansøgningsportalen.
      1. Se fremgangsmåden for ansøgning her her.
      2. Du skal vælge “bygningspuljen” når du ansøger.
      3. Vi hjælper gerne med denne online del, lige som vi gerne hjælper med at hente dokumentation på tinglysning.dk.
    4. Vent på svar –> Først når du får tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen, ved du, om og hvor meget du får i tilskud. (Der kan godt gå 6 måneder før du får tilsagn)
    5. Lav en aftale med en håndværker. –> Først nu kan du indgå aftale med en håndværker. Når du har fået tilsagn om tilskud, har du 2 år til at gennemføre dit projekt.
      • Kontakt os på 97 142 700 eller på klima@vteknik.dk for at få et tilbud på opgaven, eller hjælp til ansøgningen.
      • *Ovenstående er en guide til inspiration. Aktuelle retningslinjer fra myndighederne eller procedure skal altid følges.

    Læs mere her på sparenergi.dk

    Vi gør det nemt for dig at vælge den rigtige løsning, når du skal investere i en varmepumpe til din bolig, fordi vi giver:

    • Professionel og personlig vejledning fra første step. Vi er med gennem hele processen.
    • Driftssikre kvalitetsprodukter – udviklet til det danske klima.
    • Bredt produktsortiment, så vi altid kan finde de mest optimale produkter til din løsning.
    • Én løsning – én leverandør, også hvis det skal sættes sammen med andre ved-varende energikilder som f.eks. solceller.
    • En samlet fil med dine beregninger og forklaringer på de enkelte dele.
    • Et anlæg 100% optimeret til dit behov.
    • Mulighed for finansiering

    Skal vi hjælpe dig med en luft til vand varmepumpe i Odense eller et andet sted på Fyn? Så kontakt os her

    Går du med tanker om at udskifte dit gamle olie- eller gasfyr til en varmepumpe? Eller har du spørgsmål omkring, hvilken løsning der er bedst for dig? Så tager vi gerne en snak med dig. Sammen finder vi frem til den mest optimale løsning, der passer til netop dit behov.

    Vi har mange års erfaring og en bred viden om varmepumper. Vi kan kontaktes alle hverdage på tlf. 97 142 700 . Du kan også kontakte os igennem vores kontaktformular her.

    SPØRGSMÅL?
    ring på 97 142 700 ...

    ... Eller udfyld formularen, så ringer vi dig op – klar til at rådgive dig om valg af Masterveil lufttæppe, Panasonic/LG Varmepumper, eller SolarVenti.

    Din garanti for tryghed